Det har hver tredje dansker svaret ja til i en gallup-undersøgelse, foretaget for Urban. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kalder tallet for ’temmelig højt’. »Den slags solidaritet ville man aldrig have set for bare to-tre år siden. Med krisen er vi begyndt at bekymre os mere for vores arbejdsplads og kollegers overlevelse end kroner og øre. Mange er villige til at gå længere end normalt for at holde på jobbet og kollegerne – også selvom det betyder en lønnedgang,« siger Flemming Ibsen.

Og en lønnedgang har været realiteten på mange virksomheder inden for især byggeri og industri, fortæller Flemming Ibsen. En af de virksomheder er værktøjsproducenten Unimerco, der i slutningen af 2008 blev hårdt ramt af krisen. »Vores omsætning faldt med 35 procent fra en dag til den anden. Og efter en måned uden fremgang var vi klar over, at vi måtte foretage nogle indgreb for at overleve,« siger Kenneth Iversen, der er direktør i Unimerco.

Redningsplanen betød, at alle medarbejdere og ledere blev pålagt at holde en ekstra månedlig fridag, som de selv skulle betale, hvilket svarer til en lønnedgang på fem procent. »Vi ville for alt i verden undgå at skulle fyre folk, og vi ville også gerne sikre, at alle kompetencer blev i virksomheden. Så dette var den bedste løsning,« siger Kenneth Iversen. Den ekstra fridag blev indført i januar 2009, men da der efter en måned endnu ikke var fremgang i salget, fik de ansatte endnu en selvbetalt fridag – og en lønnedgang på ti procent. »Vi vidste, at det ikke ville skabe begejstring, men de forstod situationen. Alternativet havde været at fyre 100 medarbejdere ud af de 650, vi har ansat.«

Der er stadig cirka 100 medarbejdere, der ikke er oppe på fuld løn endnu, men i de afdelinger, der har haft fremgang, er de ansatte sat tilbage på deres normale lønniveau. »Men ingen af lederne er oppe på normal løn endnu,« siger Kenneth Iversen. Han kalder planen en succes. »Det har betydet, at vi vendt et stort underskud til et lille overskud, og vi har beholdt alle vores dygtige medarbejdere, hvilket gør, at vi står langt stærkere i dag end mange andre virksomheder, der har måtte fyre mange af deres dygtige ansatte,« siger Kenneth Iversen. Han forventer, at alle ansatte vil være oppe på et normalt lønniveau til april næste år.

Du har hørt det et utal af gange: Et godt netværk er vejen til et fedt job og en fed karriere. Men hvordan pokker er det nu lige, man gør? Urban har bedt erhvervsrådgiver og mester ud i kunsten at netværke, Soulaima Gourani, om at lave en guide til, hvordan du opbygger de helt rigtige relationer til de helt rigtige mennesker.

Du skal netværke, fordi…

»… effekten, hvis du netværker korrekt, er, at du kan løse dine opgaver hurtigere og i en bedre kvalitet, end hvis du ikke netværker. Hvis du er i stand til at dele din viden med andre og er god til at søge hjælp hos kompetente relationer, er du mere værd for din virksomhed eller arbejdsplads, end hvis du kun har din egen viden og egne ressourcer at gøre godt med.« 

»… det siges, at over 70 procent af alle job findes gennem netværk.«

»… virksomheder ønsker medarbejdere og ledere, som kan samle folk og overskue komplekse, uformelle relationer i en organisation eller på en arbejdsplads. Ser du på topledere, har de det til fælles, at de kan skabe resultater, og de har et professionelt, loyalt netværk bag dem. Ingen kommer til tops, uden at andre hjælper dem derop.«

»… du når dine mål hurtigere og nemmere. Du vil opleve, at hvis du finder ud af, hvad du virkelig vil, hvor du virkelig gerne vil hen med din karriere, og fortæller andre om det, så vil det ofte lykkes – for eksempel at få flere spændende opgaver, en ny bolig og et godt socialt liv.«

1. Kortlæg dit netværk

Din Ydercirkel
Består af rigtig mange mennesker – måske flere hundrede. Det er alle de folk, du møder i din hverdag. Du kender evt. kun fornavnet på vedkommende, og du ved typisk ikke så meget om hver enkelt. Denne cirkel bør du også kortlægge, fordi den kan være en inspirationsliste til, hvem du skal pleje lidt mere og dermed invitere længere ind i for eksempel selve netværket eller endog i din indercirkel.
Du kan kortlægge din ydercirkel ved at kortlægge dit liv kronologisk: Du har gamle venner, sportsklubber, gamle kolleger, gamle kunder, gamle klassekammerater osv. Kig i adressebøger, gamle e-mails, på Facebook, LinkedIn. Overvej om der er nogen i ydercirklen, der skal flyttes tættere på, som du gerne vil lære bedre at kende.
Du vil opdage, når du kortlægger dit netværk, at du bruger tid på personer, som du ikke burde bruge helt så meget tid på, fordi de ikke strategisk har en funktion, der gavner din karriereretning.

Selve netværket
Består af de mennesker, du kan ringe til, og som ved, hvem du er, når de hører dit navn, og som har lyst til at ringe tilbage, hvis du beder dem om det. Folk i selve netværket er du ikke lige så fortrolige med, som du er med dem i indercirklen.
Der vil typisk være 50 mennesker i selve netværket og de personer hører, for de flestes vedkommende, under kategorien ’bekendte’.  Det er for eksempel folk, som du har en professionel eller faglig relation til. Det er arbejdskollegaer, folk du har mødt på rejser, messer og eksempelvis på møder.

Din Indercirkel
Tag et stykke papir, og skriv navnene ned på dem, som er de vigtigste for dig, for at du kan opnå dine karrieremål. Din indercirkel vil typisk være 10-12 personer, og de skal udvælges nøje. Din indercirkel rummer for eksempel din mentor, hvis du har sådan en. Personerne skal være anderledes og dygtigere end dig. De har kun fortjent at være i din indercirkel, hvis de kan udvikle og udfordre dig. Dit private netværk hører ikke til her.
Din indercirkel udvikler sig hele tiden, i takt med at du udvikler dig, og det betyder, at det kan ændre sig, hvem du har brug for i dit inderste netværk.

2. Udvid dit netværk

Du kan udvide dit netværk ved at være mere opsøgende internt på din arbejdsplads – og eksternt uden for din arbejdsplads eller studie. Du kan for eksempel gå på fagligt orienterede messer eller til arrangementer i dit lokalmiljø. Du skal kort sagt ud og møde folk, hvor de er.
Når du er ude og møde folk, er det vigtigt, at du præsenterer dig selv og finder ud af, om det er en relation, du skal udbygge. Tag imod vedkommendes visitkort og sørg for, inden I skilles, kort at drøfte, hvad I kan hjælpe hinanden med. Scan vedkommende ud fra dine målsætninger her i livet, og identificer dem, der kan hjælpe dig med at nå dine karrieremål, og hvor du selv kan bidrage med noget.
Mangler du bestemte personer i dit netværk, der er svære at komme i kontakt med, må du tænke kreativt. Et helt konkret eksempel er en ung kokkeelev, der gerne ville i lære hos kokken Nikolaj Kirk. I stedet for bare at ringe, meldte eleven sig til et arrangement, hvor Nikolaj Kirk skulle deltage, og kom til at stå og skære kød ud ved siden af den kendte kok.

3. Plej dit netværk

Alle relationer dør ud, hvis ikke du plejer dem. Alle mennesker er forskellige, og derfor må du vide, hvordan hver enkel person (relation) skal plejes for at blive stærk og loyal. For nogle er en sms af og til nok, andre foretrækker en kop kaffe eller en middag hvert halve år. Det kan være tidskrævende at pleje en relation – derfor anbefaler Soulaima Gourani heller ikke, at du netværker med flere, end du kan overskue at pleje. Pas på dit netværk ikke vokser sig for stort – hellere netværke med de rigtige, end at netværke med de fleste.
Du kan pleje dine relationer ved at give gaver. Dine gaver kan være artikler du læser, invitationer til konferencer hvor du må have en gæst med, en spændende bog du læser, som du sender et eksemplar af. Vær kreativ, og tag altid udgangspunkt i, at du skal bygge din sag op, inden du beder folk om hjælp.   

… Tag en pause!

Danskerne er elendige til at holde pauser i arbejdstiden, selvom de er nødvendige for, at vi kan arbejde effektivt. Til gengæld kan de, der prioriterer fem minutters pusterum, kalde sig trendy, siger fremtidsforsker.

Madpakkerne bliver kørt ned foran skærmen, kaffen drikkes samme sted, og med finanskrisen og frygten for at blive sparet væk er vi begyndt at løbe endnu hurtigere. 
Det får nu flere fagfolk til at ringe med pauseklokken.

»I dag, hvor vi hele tiden er online, hele tiden er på mobilen og hele tiden kan tjekke vores mails, så er det blevet mere op til os selv, hvor ofte vi holder pause. Og det er mildest talt svært for mange,« siger Lis Lyngbjerg Steffensen, der er forfatter og underviser i ledelse og stress.

Og fem minutters kaffe væk fra skrivebordet, en lille sludder med kollegaen fra en anden afdeling eller en kort gåtur rundt om blokken kan vise sig at være en rigtig god investering.

»Det er godt for hjernen og for kroppen at holde små pauser i løbet af en arbejdsdag – og pauser gør, at man arbejder bedre og mere effektivt bagefter,« siger Lis Lyngbjerg Steffensen.

En undersøgelse viser, at mere end halvdelen af danskerne bliver irriterede på deres kolleger, når de går ud for at holde rygepause, fordi det tager tid fra det arbejde, de ellers skulle lave. Men faktisk bør man gøre som de rygende kolleger, mener Lis Lyngbjerg:

»Rygerne er dygtige til at tage de små pauser, og mange bør følge deres eksempel – dog uden at tænde smøgen.«

Men hvorfor er det så svært at tage de pauser?
»Det er fordi, vi på de danske arbejdspladser har en kultur, hvor det gælder om at yde og knokle løs. Desuden arbejder mange i åbne kontorfællesskaber side om side med kollegerne, og det kan være svært at rejse sig og gå ud, fordi vi er bange for, at kollegerne stempler os som dovne. Men det er i virkeligheden sund fornuft at gøre det,« siger Lis Lyngbjerg Steffensen.

I afdelingen for tolke-booking ved Center for Døve troede afdelingsleder Camilla Pedersen, at det var sund fornuft at bede de travle ansatte om selv at være ansvarlige for at tage små pauser i løbet af arbejdsdagen.

»Men det duede slet ikke. De tog i stedet den næste mail og den næste mail og det næste telefonopkald,« siger Camilla Pedersen.

Løsningen er nu blevet, at hver ansat har fået en makker, som de er ansvarlige for at hive med ud til en lille pause.

»Og det virker. Nu er vi ansvarlige for at prikke hinanden på skulderen og sige ’du ser stresset ud, skal vi to ikke lige gå ud og trække noget luft i fem minutter?’«

De, der hurtigst finder ud af at tage deres pauser i arbejdstiden, kan kalde sig selv trendy, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.
Hun forudser, at det bliver »in at signalere, at man ikke er tidsslave. Der vil komme en stor klasseopdeling i fremtiden mellem dem, der er tidsejere, går uden ur og kan koble af, og tidsslaver med forjagede udtryk og tændte mobiler.«
Og her kunne det med fordel være chefen, der førte an, for hvis han stresser rundt, indtager sin frokost foran computeren og signalerer, at her knokler man løs, så gør de ansatte det samme, mener Lis Lyngbjerg Steffensen:

»Chefens adfærd smitter. Går han selv ud og trækker lidt frisk luft et par gange i løbet af dagen og tager sig tid til en kop kaffe og en sludder i løbet af eftermiddagen, så gør de ansatte det samme.«

På mandag sætter Urban Ung Karriere fokus på dresscodes på arbejdspladsen.

Og vi vil gerne høre din mening!

Er der dresscodes på din arbejdsplads?

Hvad skal de gøre godt for - og gør de overhovedet noget godt?

Og hvor går grænsen for, hvad chefen må bestemme, når det gælder påklædning?

Smid en kommentar – den/de bedste bringes i Urban på mandag som en del af temaet om dresscodes på jobbet.

I Urban kan du i dag læse min historie om danskerne, der er villige til at gå rigtig langt - og alt for langt hvis du spørger fagforbundene - for at få et job.

I en rundspørge svarer hver fjerde, at han eller hun er villig til at arbejde gratis for at få foden indenfor i en bestemt branche eller på en bestemt arbejdsplads.

Urban vil gerne høre din mening: Ville du gøre det samme??

Kære urbanbloggere!

Jeg leder med lys og lygte efter et (gerne ungt/yngre) par, som har mødt hinanden på jobbet - og som har lyst til at fortælle om det i Urban. På mandag sætter ‘Ung Karriere’ nemlig fokus på kærlighed på jobbet, og jeg mangler en lille case.

Så skriv endelig til mig - evt på min mail ( isa at urban.dk), hvis du kender nogen, der kender nogen…

Hvilket studiejob åbner flest karriere-døre? Skal cv’et ose af jakkesæt, Moder Teresa eller cafe latte?
I Urban i dag kan jeg præsentere jer for tre studerende, som har valgt vidt forskellige studiejob af vidt forskellige årsager.
Jack er gået målrettet efter et job, der matcher hans studie. I Nordea, hvor han ved siden af studiet er med til at udvikle bankens generelle rådgivningsstrategier, er hans afdeling fyldt med folk, der har den samme uddannelse, han er ved at læse.
Sara har valgt at gøre en forskel ved siden af studiet – og gøre det gratis ved Ungdommens Røde Kors.
Og Kathrine har valgt et studiejob, som giver hende et afbræk fra studiet – og et meget bredere netværk.

Jeg valgte, som Kathrine, at gøre cafe-karriere, mens jeg læste på Journalisthøjskolen i Århus. Jeg kunne måske godt have fundet et job, der var meget mere studierelevant, men når hele ens skoledag gik med journalistik, blev Cafe Ministeriet i Århus et fantastisk pusterum. Faktisk er Kathrine en af mine gamle kolleger – og dermed også en del af mit netværk, som jeg kan trække på, når jeg mangler gode cases i Urban.
Som journalist er det nemlig en kæmpe fordel også at kende alle mulige andre – end bare journalister. Og det kom jeg til gennem mit studiejob.

Hvis du er eller har været en af de mange hårdtarbejdende studerende , der kæmper for at opdatere cv’et med mere eller mindre studierelevant arbejdserfaring, så smid en kommentar og fortæl, hvilken type job, du valgte – og hvilke døre det har åbnet (eller lukket) senere i din karriere.

Jeg er selv usandsynlig konfliktsky, når det kommer til irriterende kolleger. I bedste strudse-stil stikker jeg hovedet i jorden, mens jeg inden i mig selv udgyder alverdens forbandelser over vedkommende og forestiller mig scenarier, hvor jeg konfronterer min kollega med den PERFEKTE skideballe.

Men hvorfor er det så forbandet svært at konfrontere den person på kontoret, som har overskredet din grænse?

I dagens Urban kan du læse, at unge medarbejdere har langt nemmere ved at gå ind i en konflikt og bruge energi på at løse den. Du kan også få en masse gode råd til, hvordan du håndterer din irriterende kollega:

http://www.e-pages.dk/urban/45/

Men jeg vil meget gerne høre DINE erfaringer om konflikter på arbejdspladsen. Hvordan håndterer du dem? Hvordan påvirker konflikterne dit arbejde? Og hvordan løser du dem?

Smid en kommentar og hjælp mig - og sikkert mange andre danskere - med at få trukket hovedet op af jorden!

Jeg har bedt Peter, som du kunne møde i Urban mandag i denne uge, fortælle om sin jobsamtale hos Ryanair i dag.
Peter er nyuddannet pilot og har med samtalen hos Ryanair fået sit livs chance. Læs her, hvordan det gik:

Sidder nu i STN lufthavn og er på vej hjem. Jeg kan se til bage på nogle hektiske dage, hvor der kom styr på referencer - som mildest talt var umulige at få fat i. Bilag, referencer, procedurer, faste håndtryg, gode råd fra Bodil, smil, og alle mine talenter er nu overdraget til Ryanair. Jeg vil få svar på, om det var tilstrækkeligt inden for en uges tid. Samtalen startede de med ‘og hvem er du så’ - og det var jo nærmest drømmespørgsmålet. Det gav mig chancen for at fortælle det, jeg gerne ville have, de skulle høre!
Der var mange tekniske spørgsmål, men jeg har på fornemmelsen, at det gik godt. De spurgte mig også, ‘hvorfor Ryanair?’ og ‘hvor vil du ha crew base’. (Red. Den by i Europa, hvor Peter gerne vil have base).
Der var ikke mange personlige spørgsmål, og jeg tror, jeg kom dem lidt i forkøbet og svarede på tingene, så de ikke skulle spørge (Bodil ved, om det er en go eller dårlig ting).
Jeg har på fornemmelsen, at de fik et godt indtryk. Simulatoren var lidt af en overraskelse, da det var min første gang på ‘full motion simulator’. Den reagerer meget anderledes, end den jeg har trænet i som var en ‘fixed base simulator’, men som tiden, gik blev jeg mere og mere vandt til dens måde at reagerer på. 

Jeg skriver igen, når Ryan ringer.

- Peter

Find svaret HER på bloggen i løbet af ugen, hvor Peter Vejbæk, som du kan møde i Urban i dag, har lovet at holde os opdateret på sin jobsamtale hos Ryanair i London.

http://payment.e-pages.dk/calendar/urban/

Peter er nyuddannet pilot og med en gæld på 700.000, som er prisen for hans uddannelse, og et mildest talt stillestående arbejdsmarked for piloter, er denne jobsamtale Peters helt store chance.

Urban parede ham i sidste uge op med karriererådgiver Bodil Damkjær, som skulle hjælpe ham med at blive fit for f(l)ight til samtalen i morgen, og du kan læste alle hendes gode råd i dagens artikel og flere her på bloggen. Bare hold øje med kommentarfeltet i løbet af de næste dage, hvor hun serverer endnu flere guldkorn.